torsdag den 5. juni 2008

Agile tool - task management...

Har gennem de sidste uger tænkt meget over at anskaffe et værktøj til styring af opgaver i organisationen, lige fra projekter, designopgaver, helpdesksager og til ideoplæg. Det må gerne understøtte vores Scrum-proces og dermed gerne have mulighed for både at kunne håndtere product backlogs og sprint backlogs. Jeg har kigget på flere forskellige, men savner egentlig råd fra folk med praktisk erfaring. Vi har tidligere brugt MS TFS, som jeg på ingen måde ønsker at bruge. Alt for datacentrisk og simpelt - eks. kunne man ikke på nogen nem måde få overblik over stories og de underliggende subtasks til dem.

I øjeblikket kredser mine tanker meget omkring to vidt forskellige systemer:

Mingle - et fuldt udbygget agile management tool med subversion integration

JIRA - et generisk issuetracking system.

Begge har rig mulighed for opsætning af felter, lister og flows. Har du praktisk erfaring med et af disse? Kan du give nogle gode råd? Eller har du erfaring med andre, som du ønsker at anbefale, så skriv gerne en kommentar.

Etiketter: , ,

søndag den 18. maj 2008

En artikel på jp.dk

Så er SCRUM omtalt på JP, i en længere artikel der beskriver processen.

Se artiklen her.

På den positive side nævnes at:
  • Mest overraskende er produktivitetsforøgelsen. Der bliver virkelig leveret meget, meget mere programkode - i høj kvalitet
  • Metoden kræver en del is i maven
  • Der kommer oftest flere og bedre resultater ud af processen, end når man anvender traditionelle metoder

Blandt de negative erfaringer nævnes:
  • Teamet bliver meget indadvendt
  • Teamet let kommer til at overse afhængigheder til andre projekter
  • Teamet let overser forudsætninger, der skal være på plads

Etiketter: ,

tirsdag den 4. december 2007

Jeff Sutherland om Scrum og lean...

Her er en yderst interessant artikel, som ridser det historiske perspektiv for både Scrum og lean op:

http://jeffsutherland.com/scrum/2007/11/is-it-scrum-or-lean.html

Spændende pointer og uddrag til dem som ikke har lyst til at læse hele artiklen:

Fastest path to appearance of the next feature:

"The reason the first Scrum team called Sprint Backlog items SyncSteps was that developers executed the Sprint Backlog in a carefully chosen order - that order which produced the fastest path to appearance of the next feature from the users point of view. Just as proper ordering of the Product Backlog optimizes revenue, proper ordering of the Sprint Backlog optimizes production of value. It accelerates software evolution and can produce effects seen in biological systems."

Hele tanken om, at arbejde med sprint backloggen på den måde er super interessant. Gad godt høre om nogle af jer har specifikke erfaringer med dette?

Punctuated equilibrium:

"The "punctuated equilibrium" effect is achieved at Toyota using set-based concurrent engineering. As an example, Toyota does not build one radiator for a new car. They build six, and wait to the last possible moment to choose the best radiator to deploy in production. This is similar to competition between biological species in an ecosystem and the species that adapts best to the environment wins. The Scrumcommunity has yet to implement set based concurrent engineering strategies"

Kunne man gøre brug af denne tankegang i software-udvikling? Det er en naturlig konkurrence situation, som jeg i hvert fald føler vi ofte mangler på vores software-projekter.

Scrum failure:

"Less than 10% of the Scrum teams worldwide can pass the Nokia test, primarily because they cannot deliver potentially shippable (fully tested) software at the end of a Sprint."

Skræmmende! Ifølge ovenstående er vi i øjeblikket også temmelig langt fra at have implementeret korrekt Scrum. Vi øver os, men det som oftest viser at spænde ben, er opstarten af projekter, hvor der bruges alt for lang tid på arkitektur upfront.

On teams:

"A project team is typically 3 developers, 3 QA people, 3 doc people, and one or two users. They meet daily and all agree on steps completed and next steps. For large projects, small teams of this size build components and a SCRUM of SCRUMs meets less frequently to work out interfaces between components. Developers must be outnumbered on the team by QA and documentation people or they generate too much code too fast (malignant functionality)."

Jeg har i lang tid syslet med, at der ikke måtte være flere end 4 udviklere på et team. Ovenstående går meget godt i spænd med den tankegang. Men uha. Vi har ikke en eneste QA person tilknyttet teamet fast. Tesen om, at udviklere skal være i mindretal i forhold til testere, fortæller mig et og andet, om at vi også har en del arbejde på den front, der skal gøres før vi er i mål. Hvordan ser jeres teams ud?

Etiketter: , ,

tirsdag den 20. november 2007

Projektleder stillingsopslag

Den Blå Avis a/s som medie og it-virksomhed
dba.dk er Danmarks største handelsplads på nettet og et af de mest besøgte sites med 1,4 mio. unikke besøgende om måneden og 90 mio. sidevisninger. Vi er på forkant med brug og udvikling af it og beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere, primært lokaliseret i unikke omgivelser på Marselisborg lystbådehavn i Århus.

Projektafdelingen
Det er projektafdelingens ansvar at sikre styring og ledelse af forretnings- og it-projekter, primært softwareudviklingsprojekter for vores online-forretning www.dba.dk. Vores it-afdeling er i en spændende udviklingsproces, hvor vi satser 100% på MS-.NET framework og en moderne it-platform baseret på Microsoft produkter.

Som vores nye projektleder indgår du i projektafdelingen, hvor der i forvejen sidder tre yderst kompetente projektledere, og du vil typisk komme til at arbejde med et til to samtidige projekter af 4 – 8 måneders varighed.

Dine arbejdsopgaver består bl.a. i følgende:
  • Samarbejde med forretningen og udfordre denne omkring krav og løsninger
  • Samarbejde med projektteam om teknisk analyse, estimering og planlægning
  • Samarbejde med forretningen og projektteam omkring arkitektur, QA og processer
  • Udarbejde og vedligeholde projektplan
  • Projekt kick-off
  • Styregruppemøder, SCRUM møder
  • Kommunikation til og fra projektteamet samt coaching af projektteamet

I din hverdag vil du opleve stor erfaringsudveksling med de øvrige projektledere omkring projektmodeller, procesforbedringer og udfordringer i teamet. Du får stor berøring med forretningen og bidrager væsentligt til at skabe synlighed omkring strategisk vigtige projekter.

Dine faglige kvalifikationer:

  • Videregående uddannelse indenfor it eller medie
  • Dokumenteret erfaring fra ledelse af produktudviklingsprojekter
  • Kendskab til webudvikling og gerne til agile udviklingsprincipper, fx SCRUM
  • Gerne projektledercertificering, fx IPMA, SCRUM eller lignende

Din person:

  • Du er struktureret og har sans for de væsentligste detaljer
  • Du har overblik og forståelse for forretningens behov
  • Du er samarbejdsorienteret, udadvendt og kan begejstre et team
  • Du har en gennemslagskraft, der sammen med dine øvrige personlige og faglige kvalifikationer sikrer fremdriften i et projekt.

Vi tilbyder dig ansættelse på en innovativ arbejdsplads med fokus på kvalitet og udvikling og en gage, der fuldt ud vil modsvare dine kvalifikationer. Du vil opleve en ledelsesform med stor respekt for individet, og et miljø, hvor vi kombinerer humør og højt fagligt niveau. Du får en udfordrende hverdag, og det er vigtigt at du kan fungere på jobbet og privat. Tiltrædelse snarest muligt.

Vil du vide mere om jobbet, kan du kontakte Projektchef Daniel Mathiasen for en uforpligtende snak på mobil: 20 10 70 11.

Send din ansøgning til job@dba.dk mærket Projektleder i emnefeltet. Vi vurderer løbende de indkomne ansøgninger, og du kan regne med et hurtigt svar.

Etiketter: , , ,