tirsdag den 24. marts 2009

QA Manager med Agilt fokus søges til Den Blå Avis!

Er du knaldhård til tests af high performance web sites både hvad angår automatiseringstests og testing knyttet til vores scrum projekter. Er du den der kan sikre et rent site, hvor "sundheden" løbende kan monitoreres? Har du arbejdet med testing i en del år, har du ledelseserfaring og kunne du nu tænke dig at prøve at bygge en QA afdeling op fra bunden af? 



Etiketter:

lørdag den 12. juli 2008

Brænder du for webudvikling i et agilt miljø?

Vi søger pt. en webudvikler som føler sig naturligt hjemme i objektorienteret design og udvikling, og som behersker både ASP.NET og C#. Er det dig? Eller kender du en? Læs vores stillingsopslag her:

http://www.it-jobbank.dk/ShowProfile.aspx?ProfileId=50177277

Etiketter:

søndag den 1. juni 2008

Projektleder søges!

Har du fulgt med på denne blog? Hvis du synes Scrum er spændende og du allerede er projektleder eller mener, at du ville være god som projektleder, så søg stillingen hos os:

http://www.samheadhunting.dk/jobs/job.aspx?lang=1&ID=5909

Etiketter:

Udviklere til Den Blå Avis

Er du udvikler og synes du det er spændende at arbejde med webteknologi? Brænder du for microsoft-teknologier som ASP, ASP.Net, C# og Visual Studio? Kunne du tænke dig at arbejde med udvikling i et miljø, hvor processen er baseret på Scrum, og hvor der er mulighed for at blive ScrumMaster certificeret? Kunne du tænke dig at arbejde med udvikling af produkter, der skal bringe Den Blå Avis ind på helt nye markeder? Så tag et kig på de stillinger, vi har slået op lige nu:

http://www.hhminternational.com/job/1588.htm

http://www.samheadhunting.dk/jobs/job.aspx?lang=1&ID=5910

PS: Hvis du ikke selv er udvikler men kender en udvikler, som du mener passer på ovenstående, så må du også gerne henlede opmærksomheden på disse opslag :)

Etiketter: ,

torsdag den 17. januar 2008

"Er IPMA en metode?"

Jeg faldt over indlægget "Er IPMA en metode i projektledelse? " på Finn Svennings blog om projektledelse.

Jeg er helt enig i Finn's betragtninger - jeg vil dog gøre opmærksom på hvad NCB'en (National Competence Baseline) fra IPMA (måske) også kan bruges til.

I vores projektorganisation, har jeg lige talt med en af projektlederne om, at vi kan bruge NCB evalueringen som udgangspunkt i den faglige kompetence udvikling, som ved os foregår i dagligdagen.

Man tager simpelthen udgangspunkt i en selv- eller fælles evaluering af projektlederen, finder frem til forbedringsområder - og kan så finde frem til værktøjer, metoder eller adfærd der kan hjælpe til den personlige faglige udvikling.

Det kan da være en måde at gøre MUS arbejdet mere nærværende... vi har ikke afprøvet det endnu, men hvad siger i?

Etiketter: , , , , , ,

tirsdag den 20. november 2007

Projektleder stillingsopslag

Den Blå Avis a/s som medie og it-virksomhed
dba.dk er Danmarks største handelsplads på nettet og et af de mest besøgte sites med 1,4 mio. unikke besøgende om måneden og 90 mio. sidevisninger. Vi er på forkant med brug og udvikling af it og beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere, primært lokaliseret i unikke omgivelser på Marselisborg lystbådehavn i Århus.

Projektafdelingen
Det er projektafdelingens ansvar at sikre styring og ledelse af forretnings- og it-projekter, primært softwareudviklingsprojekter for vores online-forretning www.dba.dk. Vores it-afdeling er i en spændende udviklingsproces, hvor vi satser 100% på MS-.NET framework og en moderne it-platform baseret på Microsoft produkter.

Som vores nye projektleder indgår du i projektafdelingen, hvor der i forvejen sidder tre yderst kompetente projektledere, og du vil typisk komme til at arbejde med et til to samtidige projekter af 4 – 8 måneders varighed.

Dine arbejdsopgaver består bl.a. i følgende:
  • Samarbejde med forretningen og udfordre denne omkring krav og løsninger
  • Samarbejde med projektteam om teknisk analyse, estimering og planlægning
  • Samarbejde med forretningen og projektteam omkring arkitektur, QA og processer
  • Udarbejde og vedligeholde projektplan
  • Projekt kick-off
  • Styregruppemøder, SCRUM møder
  • Kommunikation til og fra projektteamet samt coaching af projektteamet

I din hverdag vil du opleve stor erfaringsudveksling med de øvrige projektledere omkring projektmodeller, procesforbedringer og udfordringer i teamet. Du får stor berøring med forretningen og bidrager væsentligt til at skabe synlighed omkring strategisk vigtige projekter.

Dine faglige kvalifikationer:

  • Videregående uddannelse indenfor it eller medie
  • Dokumenteret erfaring fra ledelse af produktudviklingsprojekter
  • Kendskab til webudvikling og gerne til agile udviklingsprincipper, fx SCRUM
  • Gerne projektledercertificering, fx IPMA, SCRUM eller lignende

Din person:

  • Du er struktureret og har sans for de væsentligste detaljer
  • Du har overblik og forståelse for forretningens behov
  • Du er samarbejdsorienteret, udadvendt og kan begejstre et team
  • Du har en gennemslagskraft, der sammen med dine øvrige personlige og faglige kvalifikationer sikrer fremdriften i et projekt.

Vi tilbyder dig ansættelse på en innovativ arbejdsplads med fokus på kvalitet og udvikling og en gage, der fuldt ud vil modsvare dine kvalifikationer. Du vil opleve en ledelsesform med stor respekt for individet, og et miljø, hvor vi kombinerer humør og højt fagligt niveau. Du får en udfordrende hverdag, og det er vigtigt at du kan fungere på jobbet og privat. Tiltrædelse snarest muligt.

Vil du vide mere om jobbet, kan du kontakte Projektchef Daniel Mathiasen for en uforpligtende snak på mobil: 20 10 70 11.

Send din ansøgning til job@dba.dk mærket Projektleder i emnefeltet. Vi vurderer løbende de indkomne ansøgninger, og du kan regne med et hurtigt svar.

Etiketter: , , ,