mandag den 11. juni 2007

En dygtig projektleder...

har en holdning til rigtig mange områder i driften af en virksomhed, og har utrolig meget indsigt i virksomhederne de arbejder for.

Det betyder de på rigtig mange områder kommer i en rolle hvor de skal "coache" andre - og i den situation, er det sundt at huske på Kirkegaard's vise ord - ihvertfald for mig.

At hjælpe
"At man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er og begynde der. Det er hemmeligheden i al hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er en indbilding, når han mener at kunne hjælpe en anden...

For i sandhed at kunne hjælpe en anden, må jeg forstå det, han forstår. Når jeg ikke
gør det, så hjælper min merforståen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gøre min mening gældende, så er det, fordi jeg er forfærdelig stolt, så jeg vil beundres af ham.

Men al sand hjælpen begynder med ydmygelse: hjælperen må først ydmyge sig under den, han vil hjælpe og derved forstå, at det at hjælpe er ikke det at herske, men tjene, at det at hjælpe er ikke at være de herskesygeste, men den tålmodigste, at det at hjælpe er villighed til indtil videre at finde sig i at have uret og ikke at forstå, hvad den anden forstår. "

Det er utrolig svært for mig, at ydmyge mig selv - men det betyder ikke at jeg tror hundrede procent på ordne, det gør jeg - og når man ikke efterlever dem, bliver man ofte selv frustreret, og dem man skal hjælpe, hjælpes meget lidt.

Etiketter: , , ,

torsdag den 7. juni 2007

Scrum Master Certificering

Sammen med en kollega har jeg deltaget i Scrum Master certificeringsprogrammet de sidste to dage. Initielt var jeg en smule skeptisk indstillet over det, specielt det "kommercielle" aspekt omkring at kalde noget for en certificering baseret på to dages kursus. Den del er jeg også stadig skeptisk overfor, altså man bliver ikke Scrum Master på to dage! Men derudover er kurset yderst inspirerende, hvis man beskæftiger sig med følgende problemstillinger:

1. Hvordan sikrer man at forretningen prioriterer alle krav ud fra deres forretningsværdi
2. Gode estimerings- og planlægningsteknikker
3. Ideer til hvordan man får teams til at være selvorganiserede

Jeg kan varmt anbefale at deltage i kurser, hvor Jeff Sutherland er vært. Han har stor ekspertise og erfaring, som han øser ud af. Næste gang han er i Danmark er til september, hvor der afholdes JAOO 2007 i Århus. Du kan tilmelde dig kurset her.

Etiketter: ,

tirsdag den 22. maj 2007

Modstand mod forandring

Kan du huske det? Noget med at medarbejdere generelt ikke kan lide forandringer og kæmper imod.

Det er jo ikke så rart for os, når projekter jo netop skal drive forandringer.

Men hvad med dig selv, ville du ændre adfærd? Kunne du motiveres til at ændre adfærd? Ja ?

Lad os antage nej? Hvad nu hvis det galt liv eller død? Tjah, 9 ud af 10 vil ikke ændre adfærd, det ved vi.

Hvordan sikrer vi så at vi arbejder med forandringer, og flytte projektet og organisationen omkring projektet? Tine Brødegaard rammer emnet en smule i denne artikel, hendes konklusion er blandt andet – lyt til medarbejderne, find frem til hvad de forsøger at fortælle dig.

(Måske er det dig som leder der har modstand mod forandring?)

Der har vi jo nogle gode værktøjer i form af interessentanalyse og en god kommunikationsplan.

Etiketter: , , , ,