Cargo Cult Agile

Jeg læste en interessant artikel forleden omkring en vinkel på hele Agile-paradigmet. Artiklen handlede om en stamme af indfødte på en af øerne i nærheden af bikini (mener jeg), som efter at have set amerikanere bygge transportbase (en landingsbane og kontroltårn) forsøgte at "efterligne" disse artefakter for at tiltrække den transportlast de så komme ned med "jernørnene". Mange år efter fandt man således disse indfødte, som nu havde bygget kontroltårne af bambus og lavet deres egen landingsbane og som gik rundt med kokusnøddeskaller på ørene (som høreværn) i håb om at tiltrække de spændende ørne med den gyldne last. Ørnene var selvfølgelig aldrig kommet, men på trods af dette var det blevet en del af de indfødtes ritualer og spirituelle oplevelsesregister at dyrke denne vision.

The term ‘cargo cult’ is a reference to aboriginal religions that grew up in the South Pacific after World War II. The practices of these cults center on building elaborate mockups of airplanes and military style landing strips in the hope of bringing the return of the god-like airplanes that brought such marvelous cargo during the war - http://catb.org/jargon/html/C/cargo-cult-programming.html

Det er ikke første gang, jeg selv har tænkt tanken om, hvorvidt det vi udfører blot er Cargo Cult indenfor agile-paradigmet. Altså vi bruger sticky notes, whiteboards, burncharts, sprintplanning, retrospectives og impediments, men er vi virkelig agile?

Indskudt note:
Jeg har også set eksempler på nettet, hvor folk "praler" med deres compliancy i forhold til Diane Larsens ideer om retrospectives. (Hun har et eksempel, hvor hun anbefaler dot-prioritization, som blot betyder, at man går til tavlen og sætter en prik ved de tiltag man ønsker at prioritere højest.) Folkene havde til en større retrospective-session købt små runde dot-klistermærker, som man kunne sætte på papirerne i lokalet - how far out is that? Hvad er der galt med en kuglepen eller blyant?

For at runde den lange svada af: når alt kommer til alt bør man spørge sig selv om, hvad essensen af agile egentlig er? Alle artefakterne er i sidste ende vel mest biprodukter af denne essens? Hvad er dit bud på kernen - den inderste essens?