Reflektion, estimering og vision

Stødte på en sjov betragtning på lifebeyondcode vedrørende finansverdens evige og ukuelige vækstfokus: "I think the financial people have got it. They say "past performance is not an indicator of future results" along with every report"...

Det fik mig til at tænke på, hvordan vi på den blå taler meget om at skulle tage ved lære af vores estimater og tracke tidligere projekters estimater, sådan at disse kan indgå i vores fælles erfaringspool og igen forbedre nye estimater... hvordan hænger det lige sammen med ovenstående citat?

Hvis vi vender tilbage til the planning game - er der nogen som har prøvet spillet jeg refererede til i min sidste post? - så handler spillet lige netop om at skabe en verden, hvor motivation og selvorganisering vil drive estimeringen og eksekveringen af estimerede opgaver op i et hurtigere og hurtigere tempo. Her lærer man af sidste iterations resultat, og planlægger næste ud fra det, men oftest sker der det, at man tilføjer mere til den næste iteration, som så danner grundlag for planlægningen af den næste igen. Samtidig med så ændrer estimaterne hele tiden karakter, da de ikke er baseret på tid, men på kompleksitet. Kompleksiteten fungerer relativt på den måde, at den kommer til at afspejle, hvad man kan nå i en given iteration, og hvad man kan nå ændrer jo sig lige netop... langhåret? hmm, måske lidt. Jeg ser nogle klare fordele i hele tiden at fokusere på estimater som noget relativt, så man lige netop ikke bliver hængende i et bestemt tempo, men konstant tilpasser sig... og nogle gange tror jeg estimater givet i timer, spænder lidt ben for det pga. estimatets direkte relation til noget kendt og meget målbart... en time er en time er en time... eller er det? Hos os taler vi faktisk om estimat-timer og timeforbrug...

Hvad er din holdning til denne estimeringsvirak? Og hvordan lærer din organisation af tidligere estimeringer uden at hænge fast i samme tempo derved?