"Kære dagbog"
Vi er igang med at lave evaluering på et projekt, som jeg har været projektleder på. I den forbindelse har vi haft et møde, hvor en gruppe projektdeltagere i fællesskab udfærdigede en timeline med væsentlige begivenheder for projektet. Arbejdet var spændende og gjorde, at man fik vendt projektet og dets begivenheder en ekstra gang. Det er altid sundt for en projektleder! Men det fik mig også til at tænke over væsentligheden af at føre projektdagbog. Der var flere begivenheder jeg ikke kunne huske, hvornår fandt sted... ikke godt. Jeg har derfor besluttet at føre en dagbog på mine kommende projekter. Detaljeniveauet er jeg stadig ikke helt afklaret med. På et stort projekt bør man i hvert fald være påpasselig med at blive for detaljeret, for så drukner man i information, men på et lille projekt skal man være mere detaljeret, ellers bliver dagbogen ligegyldig. Hvad er dine erfaringer med den slags?
Inspiration til hvordan man kan føre den slags projektdagbøger kan bl.a findes her:
http://www.stickyminds.com/sitewide.asp?Function=edetail&ObjectType=COL&ObjectId=5988
Inspiration til hvordan man kan føre den slags projektdagbøger kan bl.a findes her:
http://www.stickyminds.com/sitewide.asp?Function=edetail&ObjectType=COL&ObjectId=5988


3 kommentarer:
Hej Rune, jeg har lige fundet din Blog - der er vist ikke mange projektledere, der Blog'er? Dagbogen er værdifuld. Det virker enormt overbevisende at hive bogen frem og sige "..aftalte vi den 18. febr. på møden med...". Der ud over kan den blive værdifuld, hvis du engang vil certificeres eller i det hele taget arbejde med personlig udvikling. Så har du dine tanker på tryk. Held og lykke.
Jeg kører i øjeblikket et projekt hvor jeg laver 14.dags status til kunden (ekstern kunde), det gør at jeg helt automatisk i de mellem liggende 14 dage husker på vigtige begivenheder osv. Når jeg så skriver status kommer alle vigtige begivenheder med. Et alternativ jeg selv har tænkt på er at starte med at fylde stikord i en sådan status allerede fra dag 1, og så bare starte på en ny hver 14.dag. ... Det er selvfølgelig lige indtil kunden selv kan finde ud af at gå ind at læse en projekt blog :)
En projekt dagbog som blog tror jeg er en god idé.
Men en projektblog og dagbogen, tror jeg har 2 forskellige formål?
Send en kommentar
<< Startside